DANSK SUPER RALLY SHORT 2024
Første afdeling af DSRS-serien køres i Rally Yding.
Der blev sidste år ved flere lejligheder givet udtryk for at denne løbsform ”bare var fyld” til klubbernes DSR-arrangementer og at oplevelsen at være til start ikke var særlig god.
Af samme årsag har der været flere, som har givet udtryk for at de ikke ville deltage i sæson 2024.
Rally Yding er to løb i samme arrangement. Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på, at vi har stor fokus på at alle deltagere får en god oplevelse uanset om man deltager i DSR eller DSRS.
Vores planlægning af arrangementet vil på flere punkter være anderledes end tidligere set. Blandt andet har vi ændret start rækkefølge, så DSRS-feltet bliver sendt afsted først på de 48 km spændende hastighedsprøver i DSRS-delen.
Rally Yding er et kompakt men udfordrende arrangement med rigtige rutebøger til begge løb, præmie overrækkelser og meget mere.
Vi håber at alle der har overvejet om de ville deltage i 2024, vælger at komme til start og give dette nye koncept en chance.
Med venlig hilsen
Michael Gøttrup
Løbsleder
RALLY YDING – HORSENS AUTOMOBIL & MOTOR KLUB
https://hamk.dk/